Læsehandlingsplan

På Langholt Skole ønsker vi at styrke elevernes læsefærdigheder og læselyst på alle klassetrin i et trygt og nært miljø.

Læsehandlingsplanen skal fungere som en praktisk ”køreplan” for skolens mål, undervisning, evaluering og tiltag på læseområdet på de enkelte klassetrin. Handleplanens mål skal selvfølgelig ses som vejledende, da læseudvikling er en individuel proces.

Vi prioriterer indskolingsgruppen højt i ressourcetildelingen fra kompetencecenteret, idet vi mener, at det er vigtigt, at der ydes en massiv og tidlig indsats for at minimere gruppen af elever med læsevanskeligheder.

På mellemtrinnet rettes især fokus på læseforståelse, at bevare læselysten og at styrke den faglige læsning.

Den enkelte elevs udvikling følges nøje gennem hele skoleforløbet gennem forskellige tests og samtaler. Der lægges skema for kompetencecentertimer 4 gange årligt, her vurderes de enkelte elevers udbytte af undervisningen, og der sættes nye mål. Lærere og kompetencer samarbejder tæt omkring de enkelte børns læsning, ligesom vi betragter forældrene som vigtige samarbejdspartnere i processen.

Læsehandlingsplanen har naturligvis udgangspunkt i Fælles Mål for dansk. Men der skal arbejdes med læsning i alle fag. Det er fra Undervisningsministeriet understreget, at der skal rettes fokus på faglig læsning i alle fag, hvori der indgår fagtekster. Det er således ikke udelukkende dansklærerne, der har ansvar for elevernes læseudvikling. ”Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet.” (Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen) Dansklærerne har ansvar for at lære eleverne selve afkodningen, forståelse, introducere og undervise i forskellige læsestrategier.

Vi betragter handlingsplanen som et dynamisk arbejdsredskab, der er åbent for tilføjelser og i løbende udvikling. Planen vurderes årligt og drøftes i Yngste og Ældste Team. Forhåbentlig giver den et overblik over skolens tiltag og udvikling på området.

På Langholt Skole er læsning et vigtigt emne på den pædagogiske dagsorden, og vi har de seneste år specielt været optaget af nedenstående tiltag.

Læsebånd

Fra skoleåret 2010/11 har vi indført læsebånd for hele skolen. Alle klasser læser 20 minutter hver morgen 4 dage om ugen. Børnehaveklassen arbejder her med sproglig opmærksomhed og dialogisk oplæsning. Der etableres læsemakkere mellem 6. klasse og 1. klasse i løbet af efterår/vinter. Eleverne læses fortrinsvis ”frilæsning”, men der arbejdes også med hastighedslæsning, engelsk frilæsning og læsning af relevante faglige tekster.

Læsning og IT

Vi mener, at udvikling af læse- og skrivefærdigheder er to processer, der støtter hinanden. Blandt andet derfor har vi valgt at installere CD-ord 8 på alle elevcomputere. Programmet skal bruges som støtte allerede i den tidlige skrivning og i udviklingen af de videre skriveprocesser.

Programmet bruges selvfølgeligt også som kompenserende It til elever, der har læsevanskeligheder. Disse elever får en personlig computer og undervises individuelt af skolens ”IT-advokat” i brugen af CD-ord 8. De instrueres i funktionerne: oplæsning, skrivning og stavning, samt indscanning af materialer. Formålet er, at eleverne bliver selvhjulpne i den daglige almindelige undervisning.

Alle elever i Yngste Team undervises i brugen af tastatur (Tuxtype) for at lette deres skriveudvikling.

Klassekonferencer

Klassekonferencerne er under udvikling på Langholt Skole. Der afholdes en årlig samtale med det formål yderligere at kvalificere undervisningen for klassen og den enkelte elev. Samtalen skal indeholde en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige, personlige og sociale udvikling.

Der afholdes én årlig klassekonference fra børnehaveklasse til og med 3. klassetrin. Dagsordenen er som udgangspunkt en drøftelse af klassen som helhed og udvalgte elever.

Klasseprøver og individuelle prøver danner grundlag for samtalen. Elevplanerne læses igennem inden mødet. I samtalerne deltager klasselærer, kompetencecenterleder, læsevejleder og kontaktpædagog.


Yngste team - Børnehaveklassen

I børnehaveklassen skal børnenes begyndende skriftsproglige og generelle sproglige kompetencer styrkes og udvikles gennem legeprægede aktiviteter.

I løbet af skoleåret skal børnene:

  • Lære alfabetet – bogstavernes tegn, navne og lyde.
  • Arbejde med rim, forlyd i lydrette ord, stavelser.
  • Arbejde med tekster – lytte, fortælle, kende læseretningen.
  • Kunne finde og skrive eget navn
  • Legeskrive og starte børnestavning.

Faste tiltag gennem skoleåret

  • Læsebånd (sproglig opmærksomhed, dialogisk oplæsning)
  • ”Hop om bord i lyd og ord”.
  • Tidlig skrivning introduceres.
  • Forældrefolder om læsestart udleveres til forældre i begyndelsen af skoleåret.
  • Grundbog: Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen.
  • Fast ugentlig bibliotekstime.
  • Højtlæsning med 5. klasses venner.

Evaluering

  • Gruppeprøver:
  • KTI: efterår
  • Læseevaluering på begyndertrinnet
  • Efterår: Store bogstaver, vokaler, Find billedet.
  • Maj/juni: Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel, Find billedet
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler
  • Testene tages af børnehaveklasselærer i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen.
  • Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og mulige initiativer drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.

Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor børnehaveklasseleder, kompetencecenterleder, kommende klasselærer og læsevejleder deltager.

Kendetegn for en begyndende læser

Eleven viser interesse for læsning og bøger, kan lytte aktivt til oplæsning og kan indgå i samtale og dialog. Eleven kender de fleste bogstaver, begreberne ord og sætning, kan legeskrive og har lidt mod på børnestavning.


Yngste team – 1. klasse

I 1. klasse skal elevernes sproglige færdigheder styrkes og udvikles. Eleverne skal gives muligheder for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelse, viden og fornøjelse.

I løbet af 1. klasse skal børnene lære:

  • At læse enkle tekster
  • At skrive små historier
  • At anvende alfabetet
  • At kunne opdele kendte ord i fonemer og stavelser
  • At tilegne sig forskellige afkodningsstrategier.

Det fonematiske princip er det bærende, men eleverne bør tilskyndes til også at bruge gættelæsning, ordbilledlæsning mm.

Faste tiltag gennem skoleåret

  • Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen (i begyndelsen af skoleåret dialogisk oplæsning).
  • Der etableres læsemakkere med 6. klasse
  • Børnestavning anvendes som metode
  • Løbende kontakt med hjemmet om barnets læsning (”hjemmebøger”)
  • Fast ugentlig bibliotekstime
  • Grundbog ”Tid til dansk”
  • Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres børns læseudvikling.

Evaluering

  • OS64: december og maj
  • IL-Basis: september (delopgave 1-7, 9-10)
  • Fra skoleåret 2012/13:
  • Læseevaluering på begyndertrinnet:
  • Læsning og stavning af enkeltord
  • Prøverne:
  • Ordlæs – Ordiktat – Idas ord – Dinodiktat (Slutningen af skoleåret)
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler

Testene tages af klasselærer i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen.

Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.

Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor klasselærer, kompetencecenterleder og læsevejleder deltager.

Kendetegn for en læser i slutningen af 1. klasse

Eleven læser lette tekster med få ord. Bruger bogstavlyden, oftest det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord. Læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder. Indholdsforståelsen kræver stor opmærksomhed og energi.

Det forventes, at eleverne kan læse og forstå enkle tekster af en sværhedsgrad lix 5-10. Tilsvarende forventes eleven at kunne stave svarende til trin 1 – begyndende bogstavbevidsthed/sproglig opmærksomhed.

Tiltag når en elev ikke udvikler sin læsning

Der tildeles timer fra kompetencecenteret til de elever, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Forløbene tilrettelægges individuelt evt. som læseløftundervisning.

  • Mål for læsning
  • Mette Zieglers stavetrappe

Yngste team – 2. klasse

I 2. klasse skal der arbejdes på, at elevernes afkodningsfærdigheder/ læsefærdigheder automatiseres. Der skal lægges vægt på, at eleverne bevarer lyst til og mod på at læse og skrive.

Det er et mål, at eleverne i løbet af 2. klasse lærer:

  • At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord
  • At kunne læse og forstå lette og aldersvarende tekster
  • At udvikle begyndende læserutiner
  • At skrive kronologisk sammenhængende små tekster

Faste tiltag gennem skoleåret

  • Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
  • Børnestavning anvendes fortsat som metode
  • Løbende kontakt med hjemmet om barnets læsning (”hjemmebøger”)
  • Fast ugentlig bibliotekstime
  • Grundbog ”Tid til dansk”
  • Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres børns læseudvikling på forældremøde og i nyhedsbreve.

Evaluering

  • OS64: september
  • OS120: december + marts
  • Nationale test
  • Fra skoleåret 2012/13:
  • Læseevaluering på begyndertrinnet:
  • Læsning og skrivning af sammenhængende tekst.
  • Prøverne: Sætningslæs og Sætningsdiktat (slutningen af skoleåret)
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler.
  • Nationale test

Testene tages af klasselærer i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen.

Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.

Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor klasselærer, kompetencecenterleder og læsevejleder deltager.

Kendetegn for en læser i slutningen af 2. klasse

Det forventes, at eleven kan læse og forstå tekster af sværhedsgrad svarende til lix 10 – 15. Tilsvarende forventes eleven at kunne anvende stavning svarende til trin 2 – udnyttelse af det fonematiske princip/lydret stavning.

Tiltag, når en elev ikke udvikler sin læsning alderssvarende

Der tildeles timer fra kompetencecenteret til de elever, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Forløbene tilrettelægges individuelt evt. som læseløftundervisning.


Yngste team – 3. klasse

I 3. klasse skal elevernes lyst til og interesse for at læse yderligere styrkes. Undervisningen rettes i højere grad fra det afkodningsmæssige mod forståelseslæsningen. Eleven skal kunne anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene.

I 3. klasse skal eleverne:

  • Kunne anvende sikre afkodningsstrategier overfor nye og ukendte ord.
  • Læse ukendte tekster med stigende hastighed.
  • Bruge forskellige læsestrategier afpasset efter formål med læsningen.
  • Øge læsehastigheden.

Faste tiltag gennem skoleåret

  • Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
  • Aftale om 15 minutters læsning i hjemmet hver dag
  • Fast ugentlig bibliotekstime
  • Grundbog ”Fandango”
  • Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres børns læseudvikling.

Evaluering

  • DVO – screening for ordblindhed/dysleksi: september
  • OS120: september
  • SL60: marts
  • ST3: marts
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler
  • DVO testen (Dansk Videnscenter for Ordblindhed) tages af testlærer. Hvis der er tegn på dysleksi, foretages yderligere 3 test: fonologisk subtraktion, højtlæsning af rigtige ord og højtlæsning af non-ord. De øvrige tests tages af klasselærer evt. i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen.

Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.

Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor klasselærer, kompetencecenterleder og læsevejleder deltager.

Kendetegn for en læser i slutningen af 3. klasse

Læser flydende med forståelse, afkodningen er automatiseret, de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Har funktionelle læsestrategier. Foretrækker stillelæsning. Kan læse tekster med en sværhedsgrad svarende til lix 15-20. Tilsvarende forventes eleven at kunne anvende stavning svarende til trin 3, hvilket vil sige, at eleven begynder at blive klar over, at mange ord ikke kan staves korrekt udelukkende ved hjælp af det lydrette princip.

Tiltag, når en elev ikke udvikler sin læsning alderssvarende

Der tildeles timer fra kompetencecenteret til de elever, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Forløbene tilrettelægges individuelt evt. som læseløftundervisning. Der tilbydes evt. et VAKS-kursus. VAKS (Valg af Afkodningsstrategier) er et undervisningsprogram, der omfatter undervisning i fem afkodningsstrategier. Programmet er beregnet til elever i risiko for dysleksi og kan anvendes fra 3. klasse.


Ældste team – 4. klasse

Elevernes læselyst skal fortsat styrkes, læseforståelse er nu i fokus. Eleverne skal kende forskellige læseteknikker og læseforståelsesstrategier og efterhånden blive bevidste om deres eget udbytte af læsningen.

I løbet af skoleåret skal eleverne:

  • Kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier ved læsning af mange typer af alderssvarende tekster.
  • Kunne læse med god forståelse (reflektere over egen viden).
  • Arbejde med oversigtslæsning, punktlæsning, skimning.
  • Kunne skrive sammenhængende og kronologisk ordnede tekster.
  • Undervises i forskellige læseforståelsesstrategier (VØL mm)

Faste tiltag i løbet af skoleåret

  • Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
  • Fast ugentlig bibliotekstime
  • Fagligt læsekursus
  • Eleverne skal læse 2000 sider om året.
  • Grundbog ”Fandango 4”

Evaluering

  • SL60: september
  • ST4: marts
  • SL40: marts
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler
  • National test (frivillige og obligatoriske)
  • Testene tages af klasselærer evt. i samarbejde med læsevejleder/testlærer. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen.
  • Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder. Der tilbydes fortsat VAKS kursus.

Kendetegn for en læser i slutningen af 4. klasse

Det forventes at en elev i slutningen af 4. klasse kan læse og forstå tekster af en sværhedsgrad svarende til lix 20-25. Tilsvarende forventes eleven at kunne anvende stavning svarende til trin 3, hvilket vil sige, at eleven begynder at blive klar over, at mange ord ikke kan staves korrekt udelukkende ved hjælp af det lydrette princip.


Ældste team – 5. og 6. klasse

Elevernes læselyst og interesse for læsning og skrivning skal styrkes. Læsning og skrivning anvendes gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Eleverne skal have positive oplevelser gennem læsning i og uden for skolen. Evnen til at læse forskellige tekster kritisk og analyserende skal udvikles yderligere.

Efter 6. klasse skal eleverne blandt andet:

  • Kunne læse hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse.
  • Kunne læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker.
  • Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske tekster.
  • Læse med øget bevidsthed om eget udbytte om det læste.
  • Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning.

Faste årlige tiltag

  • Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
  • Fast ugentlig bibliotekstime
  • Fagligt læsekursus
  • Eleverne i 5. klasse skal læse 3000 sider, eleverne i 6. klasse skal læse 4000 sider om året.
  • Der øves højtlæsning.
  • Der anvendes læselog (til hver læst bog skrives fx referat og vurdering).
  • Grundbøger: Fandango 5 og 6.

Evaluering

  • 5. klasse:
  • SL40: september
  • LÆS5: feb./marts
  • ST5: marts
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler
  • 6. klasse:
  • TL1: feb/marts
  • ST6: efter ønske
  • Elevplaner og skole/hjem samtaler
  • Nationale test

Testene tages af klasselærer evt. i samarbejde med læsevejleder/testlærer. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen.

Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder. Der tilbydes og tilrettelægges relevant støtte.

Kendetegn for en læser i slutningen af 5. klasse og 6. klasse

Det forventes, at en elev i slutningen af5./ 6. klasse kan læse og forstå tekster af en sværhedsgrad svarende til lix 25-30/ 30-35. Eleven skal i slutningen af 6. klasse kunne stave med stigende grad af korrekthed svarende til stavetrin 4, udnyttelse af det morfematiske princip.